THISTED: Giftstoffet PFOS fra brandslukningsskum løber ud i Limfjorden fra Beredskabsstyrelsen Nordjyllands område i Thisted. 11 år efter forbuddet mod at bruge PFOS i skummet er det stadig til stede i grundvandet under øvelsespladsen i mængder, der krafigt overstiger grænseværdierne, oplyser Nordjyske.
I en af boringerne blev der i august 2021 målt 1,53 mikrogram pr. liter af de fire PFAS-stoffer, så grænseværdien for grundvand er overskredet med en faktor 765. I en nærliggende boring blev der i oktober 2020 målt hele 3,52 mikrogram pr. liter. Samtidig udledes PFOS-forurenet overfladevand fra et åbent bassin - beregnet til genbrug af vand ved øvelser - ud i Limfjorden. Målinger fra oktober 2021 viser, at vandet i bassinet på det tidspunkt havde et indhold af PFOS, der oversteg miljøkvalitetskravet for overfladevand med 920 gange.
Området ligger ikke tæt på drikkevandsinteresser, og grundvandet strømmer i retning af Limfjorden, så der er ingen risiko for grundvandsressourcen, vurderer rapporten. I 2020 blev 14 ton forurenet slam fra bassinet kørt til Kingo Recykling, men der er altså fortsat høje PFOS-værdier.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.