
Sandsugerskibe vil hen over sommeren pumpe sand ind på stranden eller helt tæt på kysten på fem strækninger på Vestkysten, oplyser Kystdirektoratet.
- Hvis vi lod stå til, og der gik hul på klitterne, kunne vi komme til at opleve oversvømmelse af meget store områder flere steder langs den jyske vestkyst. Det er et scenarie, der kan have alvorlige konsekvenser, og derfor er sandfodringerne så vigtige. De holder havet i skak og klitterne i stand til at modstå det, der svarer til en storm, der er så voldsom, at den statistisk set kun forekommer én gang på hundrede år, siger områdechef i Kystdirektoratet, Niels Kristian Kvistgaard.
Det indpumpede sand fungerer som en buffer mod havet, således at det er dette sand, havet gnaver i fremfor i klitten. Afhængigt af sandmængden er det muligt helt at undgå, at havet spiser sig vej ind i land ved erosion.
- Med sandfodring i tilstrækkelige mængder kan vi holde kystlinjen, der hvor det er ønskeligt. Selv på disse kanter, hvor havet ellers ville fortære helt op til otte meter land i gennemsnit hvert år, siger Niels Kristian Kvistgaard.
Fællesaftaler
Staten er engageret i kystbeskyttelse på de mest udsatte strækninger på den jyske vestkyst sammen med de respektive kommuner. Det sker i flerårige aftaler mellem stat og kommuner, kaldet Fællesaftaler.
I alt er der gennemsnitligt afsat ca. 90 mio. kr. årligt til kystbeskyttelse på Vestkysten. I år vil der blive sandfodret med ca. 770.000 kubikmeter sand tæt på kysten ved Houvig og Søndervig, og ca. 990.000 mkubikmeter sand vil blive pumpet ind på stranden ved Agger og på Harboøre Tange.
Sandfodringen forløber over de kommende måneder, og afhængigt af vejret forventes opgaven at være afsluttet i september 2018. Der vil i alt blive sandfodret med ca. 1,8 mio. kubikmeter sand.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.