VEJLE/BILLUND: Politikerne i Vejle og Billund skal til pengekassen, hvis de vil have en letbane mellem de to byer. Det siger transportminister Henrik Dam Christensen (S) ifølge DR i Vejle.
Ministeren mener ikke, det er rimeligt, at staten alene betaler de 1,6 mia. kroner det koster at opføre letbanen.
Men det er at stramme skruen overfor kommunerne, siger borgmesteren i Billund, Ib Christensen (V).
-Projektet svarer til Billund Kommunes budget, og samtidig er kommunerne jo underlagt en stram økonomisk styring fra staten, så det ser altså meget svært ud, siger han.
Ib Christensen efterlyser alternative måder at finansiere byggeriet af letbanen på.
-Man kunne overveje om man ikke kan få f.eks. pensionskasser til at deltage i finansieringen, hvis staten ikke selv kan løfte opgaven, siger han.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.