VEJLE: Den 51-årige mand, der indtil maj var leder af brandstationen i Egtved, er sigtet for 15 tilfælde af ildspåsættelse - og han har erkendt flere af brandene. Det viser retsdokumenter, som Vejle Amts Folkeblad har fået aktindsigt i.
Da han blev anholdt 9. maj, blev han præsenteret for 11 brande, som anklagemyndigheden mente, at han stod bag, og han nægtede alt. Nu er sigtelserne øget fra 11 til 15 forhold. Samtidig viser retsbogen, at den 51-årige mand har tilstået, at det er ham, der står bag fem af brandene på skov- og græsarealer.
Det ældste erkendte forhold er begået i juli 2019 og drejer sig om en markbrand. I Egtved var der i 2019 udrykninger til 10 naturbrande, og antallet blev markant forøget i 2020 og 2021, hvor der blev registreret udrykninger til henholdsvis 24 og 22 naturbrande.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.