
Hvis den grønne trepart for alvor skal have effekt, skal der laves en aftale med nabolandene Sverige og Tyskland. Ellers er der indlagt en mekanisme i treparten, hvor man slækker på de grønne ambitioner.
Statsminister Mette Frederiksen (S) erkender, at Danmark er afhængig af nabolandene for at lave så grøn en trepart, som alle håber.
- Det er klart, når man deler havområde med andre, kan man ikke se isoleret på det, der sker i det ene land. Så vi er afhængige af, at Sverige og Tyskland får nedbragt deres kvælstofudledning, og det er et arbejde, vi må håbe bærer frugt, siger hun.
Bornholm bliver undtaget i aftalen om reduceringerne af kvælstof. Det skyldes, at en del af udledningen omkring Bornholm kommer fra Sverige og Tyskland. Derfor skal der nu til at arbejdes på at få de to landes regeringer til at tage større ansvar inden 2029. Og det, tror statsministeren, kan lade sig gøre.
- Tyskerne og svenskerne er lige så optaget af rent drikkevand, iltsvind og kvaliteten af vand, som vi er. Men selvfølgelig er der et element af, hvad man gør i andre lande, for vi er ikke en isoleret ø, siger hun.
Topper rangliste
Hvis det ikke lykkes at indgå en aftale med nabolandene, vil det slække kravene til reduktion af kvælstof, som stammer fra landmændenes gødning, men ender i vandløb, søer og havet, hvor dyrelivet dør.
Ingen lande fører en ambitiøs nok klimapolitik til, at der kan kåres en første, anden eller tredjeplads i global klimapolitik. Men lige derefter ligger Danmark.
Som nummer fire er Danmark placeret på den øverst tildelte plads på den anerkendte rangliste over landes klimaindsatser Climate Change Perfomance Index. Det præsenteres onsdag på klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjan.
Placeringen skyldes særligt andelen af grøn energi i de danske energisystemer, mængden af udledningen af drivhusgas og tilrettelæggelsen af den danske klimapolitik.
Danmark får dog en anmærkning for vores energiforbrug, der er højt og kunne være mere effektivt.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.