AALBORG: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sig selv som flittig til at lytte til kommunerne, da han torsdag formiddag talte på KL's Kommunaløkonomiske Topmøde i Aalborg.
- Vi lytter. Også til kommuner, sagde han med et lån fra en tidligere radikale plakatkampagne og nævnte som eksempler omprioriteringsbidraget, planloven, udflytningen af statslige arbejdspladser og integration af flygtninge:
- Kritikken af omprioriteringsbidraget blev der lyttet til, og det blev fjernet. Kritikken af planloven blev der lyttet til, og der er nu fremsat forslag om en friere lov, opremsede statsministeren.
Udflytningen af statslige arbejdspladser kaldte Lars Løkke 'indflytning' set fra de steder hvor arbejdspladserne flytter hen, og den proces går efter planen og bliver en succes, sagde han. Med den tilføjelse, at der næste år vil blive foreslået endnu flere udflytninger.
På integrationsområdet var der sidste år en arbejdsmarkedsparathed på tre pct. blandt flygtninge, i år er seks ud af ti arbejdsmarkedsparate. Jo mere styr på udlændingepolitikken, jo flere penge til velfærd, oversatte statsministeren.
En melding, der fik KL-formand Martin Damm (V), til i en replik at glæde sig til at tage imod de ekstra penge i de forestående økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.