dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Statsrevisor vil udskyde sygehusbyggeri

Risiko for at begå de samme fejl i alle byggerier, siger formand for statsrevisorerne. Bent Hansen siger klart nej
KORT NYT
18. APR 2013 10.22

Formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), foreslår, at man indstiller nogle af de sygehusbyggerier, der endnu er i opstartsfasen, i en årrække for ikke at risikere at spilde penge på at begå de samme fejl. Det siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Når man bygger sygehusene samtidig, bygger man dem på det samme vidensgrundlag og kommer derfor let til at lave de samme fejl. Derfor vil det være fornuftigt at vente med nogle af sygehusene, til de første står færdige, så vi har nogle erfaringer, siger han.

Peder Larsen bakkes op af Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Men formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), afviser at ændre byggeplanerne.
- Vi bygger med et fagligt grundlag og er godt i gang med at løfte niveauet på sundhedsområdet for alle danskere. Og så kan vi ikke sige til eksempelvis borgerne i Vestjylland, at de må vente i 10 år med at få et nyt sygehus, siger han.

Det er blevet besluttet at bygge nye sygehuse seks steder i landet for tilsammen 28 milliarder kroner. Alle skal stå færdige i perioden 2018 til 2021.

sf

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/statsrevisor-vil-udskyde-sygehusbyggeri

GDPR