Stemplende, upræcis og kontraproduktiv: Ghettolisten

BORNHOLM: Kontraproduktiv, stigmatiserende, tilfældig, rigid og i bedste fald upræcis.

Der var ikke mange rosende ord til ghettolisten, da Roskilde Universitet på Folkemødet havde sat overskriften 'Skal ghettoer rives ned som statsministeren foreslår, eller er det ghettolisten, der skal rives ned?'

Troels Schultz Larsen, lektor og boligforsker på Roskilde Universitet, slog fast, at kommunerne i forvejen har langt bedre data til at løse boligsociale problemer end ghettokriterierne. Og at danske belastede områder langt fra lever op til den internationale definition på en ghetto, hvor man f.eks. i Berlin kan  opleve udsatte områder med op til 150.000 beboere og graverende problemer.

Forskningschef i Statens Byggeforskningsinstitut Hans Thor Andersen argumenterede ikke for at vende ryggen til problemer i de belastede områder, men kritiserede tilfældigheden i, at en enkelt families fraflytning f.eks. kan bringe antallet af beboere ned på 999 og dermed et område væk fra listen.

Bent Madsen, adm. direktør i BL - Danmarks Almene Boliger, argumenterede for, at løsninger i boligområderne bør træffes ud fra sund fornuft og bypolitiske overvejelser - ikke en rigid liste. Han talte for mere blandet byggeri, som det også i forvejen foregår, og så det største problem i, at et ghetto-stempel får børn til at opleve sig selv med færre muligheder og livschancer.

MF Søren Egge Rasmussen (EL) fandt det fint at holde øje med områder, hvor beboere mangler job, og børn mangler støttte i skolen. Men han var skarp i sin kritik af, at beboere f.eks. kan se kriminaliteten i et område gå nedad, så stemplet kunne forsvinde - og så kort efter se kriterierne strammet igen, så området ryger tilbage i en af ghetto-kategorierne.

Byg alment i Nordhavn
Han advarede også imod, at maximumkrav om 40 pct. familieboliger i hårde ghettoer udover dyr nedrivning vil føre til en strøm i retning af f.eks. Lolland, hvor der er billigere private boliger. Og Troels Schultz Larsen pegede på, at en kommune jo ikke må tvangsforflytte folk ud af kommunen.

MF Kaare Dybvad (S) fandt i bedste fald ghettolisten upræcis, men fandt det derudover relevant målrettet at sørge for penge og sociale indsatser i de pågældende boligområder. Han kunne heller ikke se noget forkert i at ændre på beboersammensætningen, så Tingbjerg Skole ikke kun skal rumme elever, der har det svært.

På et spørgsmål fra teltet om, hvor beboerne skal flytte hen, når de 'hårde ghettoer' skal til at rive familieboliger ned, forslog han f.eks. nyt alment byggeri Nordhavn i København.

Hold også øje med de små
Bent Larsen kunne ikke se genialiteten i at begynde at rive boliger ned i Finlandsparken i Vejle, som han beskrev som velfungerende: For hvis problemet er mange ledige, hvad så med at skaffe jo til de ledige i stedet for?

Søren Egge brugte sin slutreplik til at pege på, at hvis endelig det handler om at holde øje med udsatte områder, så er der f.eks. små boligområder i Aarhus - mindre end de 1000, der skal til for at havne i ghetto-systematikken - der er på vej til at udvikle sig i retning af de problemer, der opleves i Bispehaven og Gellerup. Områder, som med alle kræfter sat ind mod de store områder, risikerer at blive glemt.

Troels Schultz Larsen slog fast, at godt gedigent boligsocialt arbejde virker, og foreslog længerevarende helhedsplaner. Hellere 10-15-årige frem for 3-5-årige planer, så man bl.a. kan holde på de gode medarbejdere.