Stevns søger om at få skel-sag for Højesteret

STEVNS: Kan naboer til kommunal jord vinde hævd på jorden, hvis kommunen ikke jævnligt kommer på stedet og derfor ikke opdager, at borgerne har inddraget jorden?

Det spørgsmål ønsker et flertal i kommunalbestyrelsen i Stevns at få Højesteret til at tage stilling til. Flertallet har valgt at ansøge Procesbevillingsnævnet om lov til at få sagen i Højesteret, efter at kommunen først vandt i byretten og derefter tabte i Højesteret. Det fremgår af referatet fra mødet.

Kernen i sagen er et 15 meter bredt og 400 meter bredt beplantningsbælte mellem et industriområde og et boligkvarter i byen Hårlev. Træbæltet er lavet for at beskytte beboerne i villakvarteret mod støj, affald og udsigt fra virksomhederne i industrikvarteret.

Imidlertid har tre beboere i villakvarteret, der bor ud mod bæltet, inddraget samlet 1.350 kvm af bæltet i deres egne haver. Det opdagede kommunen først, da nogle andre beboere klagede over, at beplantningen var misligholdt. 

Det viste sig umuligt for kommunen at pleje områderne, fordi tilkørsel med maskiner kun kan ske gennem det område, der nu er inddraget til private haver. 

Medhold i byret, tabte i landsret

Derfor stævnede kommunen de tre grundejere, og for et år siden fik den medhold i Byretten i Roskilde. De tre beboere ankede sagen til Landsretten, som 18. maj i år frifandt de tre grundejere. 

Landsretten langde vægt på, at det fremgik af luftfotos, at de mange kvm var blevet inddraget allerede i 1970'erne, og at kommunen i en lang periode ikke havde reageret. Derfor har de tre grundejere vundet hævd over kommunens ejendom, selvom de var klar over, at jorden var kommunalt ejet.

Hvis landsrettens dom kommer til at stå ved magt, skal kommunen betale naboernes sagsomkostninger på godt 218.000 kr., og det kan ikke udelukkes, at beplantningsbæltet vil miste sin funktion.

Principiel karakter

Hvis Procesbevillingsnævnet skal give tilladelse til at få sagen for Højesteret, kræver det, at sagen har principiel karakter. Det har den, vurderer både kommunen og KL, som har besluttet at biintervenere i sagen til støtte for Stevns Kommune. Sagen kan nemlig få betydning for, hvordan også andre kommuner kan miste hævd på deres jord til borgere, og hvordan de skal agere for at undgå det.

Foreløbig giver landsrettens vurdering af hævd Stevns Kommune anledning til at undersøge, om der er andre af kommunens arealer, der er indddraget af naboer. Konkret har forvaltningen kendskab til fem-otte tilsvarende, omend mindre sager udover en række sager, hvor kommunens arealer bruges til parkering af trailer, langtidsopmagasinering af bunker med fliser, haveaffald m.v.

Kommunen ejer, drifter og vedligeholder i større eller mindre grad ca. fire millioner kvm jord. Det kan betyde, at den kan blive nødt til at hegne flere arealer ind og bruge kræfter på at føre mere aktivt tilsyn, fremgår det af sagsfremstillingen.