Stigende formue og stigende ulighed

Danskerne er generelt ret velpolstrede – det gælder også økonomisk.

Formuerne vokser, men desværre ser det også ud til, at uligheden følger med.

I 2015 udgjorde den samlede danske familienettoformue ikke mindre end 5.300 mia. kr., hvilket er mere end to en halv gange landets bruttonationalprodukt. I forhold til 2014 voksede nettoformuen med over 6 pct., hvilket sikrede, at formuernes værdier i reel købekraft blev fastholdt.

Stigningen dækker dog både over at den enkelte familie er blevet mere formuende, men også over at der er flere familier, der har formue.

En dansk gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en samlet nettoformue på 1,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 5,1 pct. siden 2014.

Et sted hvor formuerne boomede over gennemsnittet, var i pengeinstitutter, værdipapirer og aktier.

Derimod lå formuevæksten inden for biler og boliger på mere beskedne 3,6 pct., og kan primært tilskrives stigende ejendomspriser. For fritidshusboligejerne var der derimod tale om et fald i de beregnede markedsværdier.

Formuer er ret ulige fordelt, og udviklingen går mod endnu større ulighed. Hvis man kigger på den tiendedel af familierne, der har de mindste formuer, er de i 2015 faktisk blevet næsten 15.000 kr. fattigere, mens den rigeste tiendedel af familierne er blev mere end 375.000 kr. rigere. Den fattigste tiendedel af familierne rådede i 2015 over en gennemsnitlig nettoformue på 0,2 mio. kr., mens den rigeste tiendedel havde en gennemsnitlig familienettoformue på 6,8 mio. kr.

Formuerne stiger med alderen
Man ved, at tilfredsheden med livet stiger med stigende alder. Måske er årsagen den, at det gør formuerne også. Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav.

Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn - herunder blandt andet studerende - er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån.

For rigtig mange familier er det væsentligste formueaktiv deres boliger – og her har man i 2015 set en vis grad af optimisme. Historisk lave renter på realkreditlån resulterede i prisstigninger på ejerboliger, som i løbet af 2015 bredte sig til hele landet.

Prisstigningerne slog direkte igennem på danskernes boligformuer, og selvom væksten var størst for bykommunerne, oplevede mellemkommunerne tydelig bedring, mens land- og yderkommunerne kun oplevede en svag stigning. Prisstigninger prægede det meste af landet i 2015, men stor efterspørgsel efter boliger i landets største byer resulterede fortsat i langt hurtigere stigende boligpriser i bykommunerne, hvilket øgede forskellen i boligformuen mellem by og land yderligere.

Husholdningernes samlede formue i bolig var ved udgangen af året på i alt 3.900 mia. kr., hvilket svarer til 53 pct. af husholdningernes samlede nettoformue på 7.400 mia. kr. Boligformuen voksede samlet set med lidt over 200 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 10 pct. af årets bruttonationalprodukt (BNP). Til sammenligning voksede husholdningernes finansielle aktiver med lidt over 400 mia. kr. i perioden, svarende til 20 pct. af BNP. Formuen i ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.500 mia. kr. eller 64 pct. af den samlede boligformue.

Afmatning på boligmarked
Dog har man på den helt korte bane kunnet konstatere en vis afmatning, ja, direkte prisfald, på boligmarkedet.

Fra oktober til november 2016 faldt boligpriserne på landsplan 0,9 pct. for enfamiliehuse og 0,7 pct. for ejerlejligheder. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden september-november 2016 med de foregående tre måneder juni-august 2016, faldt priserne for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. Det beregnede antal ejendomshandler i almindelig fri handel indgået i november var 3.600 for enfamiliehuse og 1.600 for ejerlejligheder. Hvis man sammenligner antallet af ejendomshandler for perioden september-november 2016 med samme periode i 2015, så er antallet af ejendomshandler steget med 6,4 pct. for enfamiliehuse og 0,6 pct. for ejerlejligheder.

Mens beskæftigelsesfrekvensen så småt er ved at stige for personer med dansk oprindelse, ser det ud til at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stagnerer.

Beskæftigelsesfrekvensen faldt drastisk fra 2008 til 2009, hvorefter faldet fortsatte i det små helt frem til 2013, Herefter begyndte beskæftigelsesfrekvensen så småt at stige igen frem til 2015. Det ser ud til, at det er personer med dansk oprindelse, der er kommet bedst efter det. Her steg beskæftigelsesfrekvensen fra 74,3 pct. i 2014 til 75,0 pct. i 2015. For indvandrere steg beskæftigelsesfrekvensen kun fra 54,8 pct. i 2014 til 54,9 pct. i 2015.

Indvandrernes beskæftigelse ser ud til at koncentrere sig til visse brancher og erhverv.  

I branchen ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere er der 21.700 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i denne branche er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv., hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015.

Færre i pleje- og ældrebolig
Relativt færre ældre bor i pleje- og ældreboliger. Om det er bedre helbred hos de ældre eller skrappere visitationspraksis i kommunerne pga. befolkningstilvæksten i denne aldersgruppe fremgår ikke umiddelbart af statistikken. Men hvorom alting er, så er andelen af befolkningen på 75 år og derover, der bor i pleje- og ældreboliger faldende. I 2010 boede 15 pct. af de ældre på 75 år og derover i pleje- og ældreboliger. I 2016 er andelen faldet til 12 pct. Faldet gælder alle aldersgrupper over 74 år.

Faktum er, at behovet for at bor i pleje- og ældreboliger, stiger markant med alderen. Ud af 43.600 personer på 90 år eller derover bor 16.300 i pleje- og ældreboliger, svarende til 37 pct. I aldersgruppen 75-79 år gælder det derimod kun for 5 pct. af befolkningen. 10 pct. af de 80-84-årige bor i pleje- og ældreboliger, mens andelen ligger på 20 pct. for de 85-89-årige.

I takt med at flere og flere på integrationsydelse bliver visiteret som jobparate, stiger arbejdsløshedstallene.

I december steg bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 113.300 til 114.600, hvilket betød, at bruttoledighedsprocenten steg fra 4,2 til 4,3 pct.

Det at folk på integrationsydelse flyttes over som beskæftigelsesparate har i høj grad præget arbejdsløshedstallet for 2. halvår af 2016. Siden september 2016 har der således været en samlet stigning i det faktiske antal af bruttoledige på integrationsydelse på ikke mindre end 5.100 fuldtidspersoner.

 

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik. Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'