dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Største fjernkøling på vej ved Grønttorvet

KORT NYT
17. SEP 2015 10.37

HØJE-TAASTRUP: Copenhagen Markets - det tidligere Grønttorv - er i fuld gang med at etablere sig i Høje Taastrup Transportcenter med 67.000 kvm. og får brug for at køle blomster, frugt, grønt og andre fødevarer ned. Derfor er der planlagt ca. 15.000 kvm. kølerum i de tre bygninger, skriver Dansk Fjernvarme.

I stedet for at etablere sit eget, lokale køleanlæg, kobler Copenhagen Markets sig på et centralt fjernkølingsanlæg, som sender koldt vand ud til kølerummene. Når man producerer køling, produceres der også varme. Og denne overskudsvarme, der ellers ville blive sendt op i den blå luft, vil Høje Taastrup Fjernvarme lede ind i fjernvarmesystemet. Samlet giver det mindre klimabelastning og økonomiske fordele, når flere kunder kobler sig på et fælles køleanlæg, som kan opsamle og udnytte overskudsvarmen, frem for at etablere egne, lokale køleanlæg.

Det er dermed det største planlagte fjernkølingsprojekt i Danmark - også selvom det foreløbig kun omfatter den sydlige del af Høje-Taastrup Kommune og dermed udgør halvdelen af det samlede potentiale for fjernkøling i kommunen. Etableringen af første etape af fjernkølingssystemet vil ske løbende over de kommende 15 år, og Høje Taastrup Fjernvarmes investering vil være på 186 mio. kr., som skal lånefinansieres. Høje Taastrup Fjernvarme vil også etablere et varmelager, som kan lagre varmen til senere brug.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/stoerste-fjernkoeling-paa-vej-ved-groenttorvet

GDPR