AARHUS: Vestas, OK og Bestseller samt VIA University College, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune har fredag givet tilsagn om at skrive under på et Commitment Paper, som de har udarbejdet i fællesskab. Her forpligter de sig alle til at gennemføre en række konkrete tiltag inden for grøn mobilitet for at nedbringe CO2, oplyser kommunen.
For eksempel forpligter parterne sig til at omstille deres person-bilflåde til emissionsfrie køretøjer senest i 2030, at arbejde med deres medarbejdere i forhold til transport til og fra arbejde og at afrapportere det til kommunen.
Flere virksomheder har efterfølgende givet tilsagn om, at de også ønsker at underskrive, heriblandt Salling Group, Danske Commodities, Niras, Danske Fragtmænd og Aarhus Havn. Og idéen er netop, at så mange virksomheder og organisationer som muligt underskriver og derved forpligter sig til at nedbringe CO2, så kommunen når sit klimamål om at være CO2-neutrale i 2030.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.