dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Store forskelle på kommuners affaldsordninger

Bolius' nye Danmarkskort over affald viser, hvor tit borgerne får afhentet affald i 2014 og sammenligner priserne
27. DEC 2014 20.16

Der er stor forskel på, hvor meget borgerne skal betale for affaldsordninger og på ordningernes kvalitet, viser Bolius' nye Danmarkskort over affaldsordninger. Kommunerne i hovedstadsområdet har typisk de dyreste ordninger, mens jyske kommuner er de billigste.

I Albertslund Kommune skal boligejerne betale 4.440 kr. om året for at få afhentet dagrenovation 52 gange om året, haveaffaldet bliver hentet 20 gange, storskrald 12 gange, mens papir og glas 26 gange om året.

Men i Silkeborg Kommune er prisen pr. husstand mere end 3.000 kr. billigere, nemlig 1.295 kr. Til gengæld får borgerne 'kun' afhentet dagrenovation 26 gange om året og papir 12 gange om året på deres hjemadresse, mens de selv skal aflevere haveaffald og storskrald på genbrugsstationen.

Nyt overblik

Der er stor forskel på de affaldsordninger, de danske kommuner tilbyder deres borgere. Det viser Bolius' nye Danmarkskort over affald. På kortet kan man se, hvor tit borgerne får afhentet dagrenovation, storskrald, haveaffald, papir og glas i 2014 og sammenligne priserne i kommunerne.

- Man kan blive forundret over, at man i flere kommuner kan ringe og bede om at få sit affald hentet, hvorimod det i andre kommuner i stor stil er boligejerens ansvar at bortskaffe affaldet, siger redaktionschef i Bolius Boligejernes Videncenter, Kristine Virén.
- Danmarkskortet er blevet til med kommunernes hjælp, og vi er glade for, at de har været med til at give danskerne det store overblik, for det er aldrig lavet før, fortsætter hun.

Det er ofte kommunerne i hovedstadsområdet, der har de højeste affaldspriser, mens de fleste billigste kommuner er jyske, viser Bolius' Danmarkskort. Den årlige pris for en husstand ligger mellem 1.300 og 4.400 kr. for at få afhentet dagrenovation og andre ting på hjemadressen, samt de obligatoriske gebyrer, boligejerne skal betale.

Læs hele artiklen og se affaldskortet her.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/store-forskelle-paa-kommuners-affaldsordninger

GDPR