En ekstraregning på knap en halv mio. kr. om året fra det lokale netselskab. Det kan for eksempel Region Syddanmark, der har opsat 22 solcelleanlæg på regionens hospitaler, se frem til fra 2016, hvis et forslag fra Dansk Energi til nye nettariffer bliver godkendt af Energitilsynet, skriver Ingeniøren.
Ifølge forslaget skal alle solcelleanlæg på over 50 kW fremover betale et såkaldt rådighedsbeløb til netselskabet, der dækker drift af elnettet. Tidligere betalte solcelle-anlægsejerne ikke noget til driften af elnettet.
Rådighedsbeløbet udmøntes som en fast tarif i størrelsesordenen 15 øre pr kWh af al den strøm som anlægget producerer - uanset om sygehuset bruger strømmen selv eller sender den ud på nettet.
Region Syddanmarks solcelleanlæg producerer tilsammen cirka 3,2 mio. kWh, hvilket giver en ekstraregning på 480.000 kr. årligt.
Regning med tilbagevirkende kraft
Oplysningen om ekstraregningen kommer helt tydeligt bag på både bygherrre-rådgiver og den ingeniørmæssige rådgiver på regionens solcelleprojekter. Og ingen af dem kan heller skjule deres indignation over, at man nu pålægger solcelle-anlæggene en ekstraregning med tilbagevirkende kraft:
- Det forringer anlæggenes økonomi markant og vil ramme rigtig mange anlæg i hele landet. Både regionernes, boligselskabers, kommuners og virksomheder, siger rådgiver Jørgen Friedrich fra Grontmij i Viborg til Ingeniøren. Bygherrerådgiver i Region Syddanmark Tom Slott tilføjer, at han aldrig har hørt om, at man kunne forvente nye regler.
Ifølge Dansk Energi har man i 2011 skrevet til Energistyrelsen og Folketing og fortalt, at man ville undtage solcelle-ejerne for at betale nettarif, men kun i to år for at fremme teknologien. Da man ville forlænge undtagelse, nægtede Energitilsynet dette med henvisning til, at alle elnet-brugere skal betale det samme til elnettets vedligehold.
Kommuner aner intet
Sekretariatschef Dorte Nørregaard Nielsen fra EnergiforumDanmark, der er et netværk for kommunale fagfolk indenfor energi, tror heller ikke, at mange kommuner var klar over, at der skulle komme nye regninger fra netselskabet til solcellerne:
- Det er ikke mit indtryk, at kommunerne har kendt til en kommende nettarif eller at ret mange af dem har regnet på, hvad det betyder for økonomien på deres anlæg, siger hun og tilføjer, at den ekstra tarif vil forringe økonomien markant og ganske givet også afholde nogen kommuner fra at bygge nye anlæg.
Dorte Nørregaard er ikke uenig i, at solcelleejerne bør være med til at betale for nettet, men mener at det her ikke umiddelbart er den rigtige løsning, fordi den taler imod ideen om et fleksibelt elmarked med varierende mængder strøm:
- Og så er det virkelig er problem, at man ikke har informeret godt nok om det her. I stedet oplever solcelleejerne det som endnu en sten, der med tilbagevirkende kraft lægges i vejen for teknologien i form af nye udgifter, siger hun.
Energitilsynet nægtede rabat
Hos Dansk Energi afviser chefkonsulent Torben Møller Pedersen, at rådighedsbeløbet og de nye tariffer er 'lovgivning ' med tilbagevirkende kraft:
- Vi synes, at vi har meldt åbent ud henad vejen. Men der skete jo det, at da vi ville forlænge den midlertidige rabat på nettariffer til solceller fra 2011, nægtede energitilsynet dette med henvisning til, at alle elforbrugere skal deles om udgifterne til elnettet, siger han og tilføjer, at Energitilsynet faktisk sagde, at rabatten var ulovlig .
- Derfor har vi været nødt til at indføre en rådighedstarif, siger han og tilføjer, at sælgerne af solcelleanlæg for eksempel burde have oplyst kunderne om, at rabatten kun var en overgangsordning.
De nye tariffer er i høring indtil 21 maj. Hvis tilsynet godkender tarifferne skal de indarbejdes i de lokale netselskabets tariffer, der hver for sig igen skal godkendes af energitilsynet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
