Storebæltstunnelen klimasikres mod oversvømmelse

Klimaforandringer stiller krav om tilpasning - ikke mindst for Danmarks infrastruktur, hvor fx Storebæltsforbindelsen ikke alene er et stykke dansk arkitekturhistorie, men også et trafikalt knudepunkt for Danmark.  Derfor har Storebælt A/S bedt Cowi analysere klimaforandringernes mulige konsekvenser for Storebæltstunnelens ramper og selve tunnelen.

Tunnelen har stået færdig i 21 år, og de nyeste risikoberegninger viser, at vandstanden kan stige 40 centimeter mere end tidligere forudsagt. Derfor ansøger Storebælt A/S Kystdirektoratet om at få lov klimasikre Storebæltstunnelen ved at udvide og forstærke digerne på Sprogø.

Klimaforandringer fylder markant mere i planlægningen nu end tidligere, fordi klimaet ændrer sig hastigere. Fra 1890 til i dag er den danske middelhavvandstand i forhold til landniveau steget 8 centimeter, men kan forventes at stige med op til 70 centimeter eller mere over de næste 100 år.

Højere og forstærkede diger
Teknisk chef i Storebælt A/S, Kim Agersø Nielsen, fortæller at den kontinuerlige og operationelle risikovurdering er hele forudsætningen for at sikre broen:

- Den tilsiger, at vi skal se på risici hvert 10. år afhængig af, hvilke risici, vi taler om. Vi og Cowi har kigget på risici for vand i tunnelen i forhold til prognoser på vandstigninger og klimaændringer. Lige nu har vi den sikkerhed, vi skal have, men det er meget alvorligt, hvis vi får vand i tunnelen. Derfor skal vi sikre os mod en 10.000-års hændelse i vores risikovejledning de næste 10 år, siger han.

Cowi har anbefalet højere og forstærkede diger:

- Storebælt er jo et meget vigtigt knudepunkt for hele Danmark, derfor er det vigtigt at sikre. Digerne skal være på den nordligste del af Sprogø nord for tunnelmundingen i en 1 kilometer lang zone, og vi forventer byggestart i 2018 og færdiggørelse i 2019, siger Kim Agersø Nielsen.

Udgifterne anslås til 35-40 mio. kr., og Storebælt A/S og Cowi er ved at gøre det klart til EU-udbud.

I en sådan proces med at lave højere diger, er der også naturhensyn at tage, blandt andet de forskellige truede dyrearter – fx den grønbrogede tudse også kaldet fløjtetudsen.