
SØNDERBORG: De overordnede beskyttelsesmetoder og linjeføringen for stormflodsbeskyttelse af begge sider af Sønderborg Havn er blevet godkendt af politikerne i kommunens Natur-, Klima- og Miljøudvalg, oplyser kommunen.
Godkendelsen følger efter en lignende vedtagelse sidste år om stormflodsbeskyttelse af Gråsten, og hvis der er tilstrækkelig interesse blandt beboere og lodsejere for at arbejde videre med projektet, skal der laves et konkret projektforslag samt udkast til en bidragsfordeling. Hvis der ikke er interesse for at arbejde videre med projektet, stilles det i bero.
- Stormfloden i oktober sidste år viste os, at fremtidens vejr kan få store konsekvenser for borgere og vores byer. Derfor er det vigtigt arbejde, vi har sat i gang. Det er også vigtigt, at der er opbakning til projektet fra borgerne i området, da de skal bidrage økonomisk, siger udvalgsformand Asger Romme Andersen (EL).
Arkitektonisk flot løsning
Politikerne har ud over den overordnede linjeføring for stormflodsbeskyttelsen godkendt, at sikringen skal bestå af højvandsmure og diger, delvis kombineret med hævet terræn. Stormflodsbeskyttelsen skal beskytte op til kote +2,5 meter og kan forhøjes til kote +3 meter.
- Havnefronten langs Alssund har stor betydning for Sønderborgs identitet og tiltrækker hvert år mange besøgende og turister. Så det bliver helt centralt i det videre arbejde, at der skabes en arkitektonisk flot løsning, siger udvalgets næstformand, Daniel Staugaard (V).
Sønderborg Kommune opgjorde i november skaderne fra oktoberstormfloden til 80 mio. kr.
Kommunen inviterer som følge af beslutningen til to online borgermøder den 27. juni. Her vil man uddybe de løsninger, der arbejdes videre med.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.