BORNHOLM: Det meste af Bornholm var onsdag eftermiddag uden strøm, men elektriciteten er igen vendt tilbage til stikkontakterne. Det oplyser Bornholms Politi via Twitter. Årsagen til nedbruddet, der opstod omkring klokken 15, er fortsat uklar.
Tidligere på eftermiddagen afviste kommunikationschef i Bornholms Energi og Forsyning Klaus Vesløv at gætte på, hvorfor klippeøen pludselig var uden strøm. Forsyningsselskabet oplyser selv på sin hjemmeside, at søkablet, der forbinder det bornholmske elnet med det øvrige Norden, er faldet ud. Men det er imidlertid forkert, siger Klaus Vesløv.
- Det er ikke vores søkabel, der er revet over. Vi har opdaget, at der forsat er spænding på kablet til Sverige, siger han. Ved et tidligere omfattende strømsvigt på Bornholm ødelagde et skibs anker kablets forbindelse til Sverige. Dengang var det en tidskrævende opgave at genetablere strømforbindelsen, men det var altså ikke tilfældet denne gang.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.