En suppe af alger har bredt sig fra Det Sydfynske Øhav op langs den jyske østkyst. Algerne vurderes at være ufarlige for mennesker og dyr, men de kan senere volde problemer og give iltsvind, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen.
En kraftig opblomstring af alger vil før eller siden medvirke til iltforbrug og risiko for iltsvind, siger han, men det vil formentlig først være i foråret eller til sommer, at algerne vil skabe problemer. Lige nu er der så meget omrøring i vandet, at vi næppe kommer til at opleve iltsvind, vurderer Harley Bundgaard Madsen.
Det er 20 år siden, man sidst har set en lignende opblomstring af grønne alger langs kysten. Hvad årsagen er denne gang, er endnu uvist. Miljøstyrelsen holder ekstra øje med algeudbredelsen den kommende tid.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.