Efter at Falck har afvist at udføre beredskabsopgaver for 5 mio. kr. mindre end hidtil, bliver der nu lagt op til, at Østsjællands Beredskab skal lukke to brandstationer og sige farvel til 50 brandfolk, skriver beredskabsinfo.dk. Beredskabet dækker Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Taastrup, Ishøj, Solrød og Vallensbæk kommuner.
Før jul blev borgmestrene i de otte kommuner enige om principperne i en ny dimensionering, som skal behandles i den fælles beredskabskommission i løbet af januar og derefter vedtages i alle kommunerne. En ny dimensioneringsplan lægger op til, at der fremover skal være ca. 20 færre fuldtidsbrandfolk og 20-30 færre deltidsbrandfolk. Konsekvensen er, at røgdykning først kan iværksættes, når mandskab og materiel fra den anden brandstation er fremme.
Konkret vil Østsjællands Beredskab lukke brandstationerne i Hårlev og i enten Køge eller Solrød. Desuden skal der hentes en større besparelse ved, at brandstationen i Lellinge ved Køge ikke længere skal rykke ud med seks fuldtidsbrandfolk, men i stedet med fire, der så suppleres af yderligere brandfolk fra andre brandstationer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.