AARHUS: Hvert år i september bliver Aarhus Kommune rendt over ende af studerende, som ikke kan finde et sted at bo. Sidste år løste kommunen problemet ved at opstille en række skurvogne nær Godsbanen i indre by med køjesenge til fire personer i hver. I år tilbydes de unge også etværelseslejligheder i Skejby og enkeltmandsværelser med fælles køkken, der deles med fire andre, i Gellerup. Og det er disse to sidste tilbud, der allerede en lille måned før studiestart melder tæt på udsolgt, skriver JP Aarhus.
Anne Thorø, som er direktør i Studenterhus Aarhus, der står for formidlingen af akutboligerne, fortæller, at de unge hellere vil have eget værelse og bo i byens yderområder end at skulle dele med tre andre. Hun stiller spørgsmål ved, om der reelt er mangel på boliger til studerende, eller om der er mangel på de boliger, de studerende gerne vil have.
Kommunen har også indført en såkaldt boliggaranti til alle, som starter på en uddannelse i Aarhus. Indtil nu har 350 unge fået tilbudt og sagt ja tak til en bolig, og 1.000 står stadig på listen. I år har mellem 1.500 og 2.000 unge på garantilisten ikke taget imod den bolig, de har fået tilbudt. Det betyder, at de ryger over på den almindelige liste, hvor der i øjeblikket står ca. 9.000 ansøgere.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.