
Fra 1. oktober bliver det prøvesagkyndige fra Færdselstyrelsen, man møder, når man skal aflægge køreprøve. Det blev besluttet som en del af politiforliget i december, og styrelsen, som har hovedsæde i Ribe, har nu afklaret, i hvilke byer det fremover skal foregå.
Der er nu udpeget 57 byer, hvor Færdselsstyrelsen fast kommer til at afvikle køreprøver, oplyser Transportministeriet.
Ud over disse forventer styrelsen at videreføre en ordning med op mod 100 øvrige steder, som hidtil har haft samarbejde med politiet om afvikling af praktiske prøver for kørekort til knallert, motorcykel, tunge køretøjer, påhængsvogne, busser og traktorer.
Der bliver helt overvejende tale om de samme byer som nu, blot med en anden adresse.
Ifølge Færdselsstyrelsen har politiet kun været til stede på ni lokationer ud over de 57 udpegede. Fælles for de ni er, at der ikke har været afviklet prøver for personbil.
- I Padborg og Greve har der hidtil ligget særtransportkontorer, hvorfra der ikke er sket køreprøveafvikling. Det kommer der heller ikke til under Færdselsstyrelsen. Særtransportområdet overgår til Vejdirektoratet.
- I Sakskøbing, Gislinge og Frederiksværk er der hidtil alene blevet afviklet køreprøver for motorcykel, og det vil fortsat være muligt. I Fredensborg er der hidtil ikke afviklet køreprøver for personbil.
- I Høng er der hidtil blevet afviklet prøver for traktorkørekort i samarbejde med landbrugsskolen. Dette forventer Færdselsstyrelsen fortsætter.
- I Albertslund har politiet hidtil haft et tachografkontor, hvorfra der ikke afvikles køreprøver.
- Gl. Køge henviser til Gl. Køge Landevej, som er en lokation, der hidtil har hørt under køreprøveafvikling i København. København fremgår af landkortet.
De 57 byer kan ses på kortet øverst, som også kan ses i original udgave her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.