Styrelse strammer op på arkæologiske undersøgelser

Arkæologiske fund på en byggeplads kan både fordyre og forsinke anlægsopgaver, og oveni vurderer lokale museer ikke tilstrækkeligt ensartet i deres faglige vurderinger og budgettering af undersøgelser. Bygherrer behandles derfor ikke ens, og der er risiko for at de betaler for meget, og af alle disse grund skal Slots- og Kulturstyrelsen nu stramme op på området.

Bygherrers pligt til at betale for arkæologiske undersøgelser kom ind i museumsloven i 2003, og udgifterne hertil steg kraftigt i årene efter. Der gennemføres 500-1.200 arkæologiske undersøgelser om året,og de har siden 2003 kostet of­fentlige og private bygherrer i alt knap 1,9 mia. kr., fremgik det i sidste måned af en beretning fra Rigsrevisionen og staterevisorernes bemærkninger til den.

Statsrevisorerne kaldte i den forbindelse Kulturministeriets forvaltning af de arkæologiske undersøgelser 'utilfredsstillende', fordi Slots- og Kulturstyrelsens rammer og sagsbehandling ikke sikrer et ensartet grundlag for omfanget af de arkæologiske undersøgelser.

Statsrevisorerne kritiserede også, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke har grebet ind over for, at museer i stort omfang har overbudgetteret udgifterne til arkæologiske undersøgelser med gennemsnitligt 100-110 pct. i perioden 2003-2017 stigende til ca. 150 pct. i 2017. Samtidig har styrelsens forvaltning af en tilskudsordning været så uigennemsigtig, at bygherrer har haft svært ved at vurdere hvilke muligheder de havde.

Det er kritikken fra statsrevisorerne der er den direkte anldning til Slots- og Kulturstyrelsens arbejde med en opstramning.

mk

Læs Rigsrevisionens beretning.