dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Styrelse: Vandværker tager fejl

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kritiserer Foreningen af Vandværker for at regne forkert på vandsektorloven
18. OKT 2013 10.28

KØBENHAVN: Foreningen af Vandværker i Danmark tager fejl, når den konkluderer, at vandsektorloven koster samfundet 10 øre per kubikmeter vand, der bliver ført tilsyn med. Det korrekte er, at samfundet får en gevinst på en krone per kubikmeter. Det fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Forsyningssekretariatet i styrelsen har beregnet, at de private vandselskaber som følge af vandsektorloven har et potentiale for effektiviseringer på 1,40 kroner per kubikmeter vand, og at omkostningerne er 0,40 kroner per kubikmeter. Det betyder, at den samlede gevinst for samfundet er 1,00 kroner per kubikmeter vand.

For nylig offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark, en analyse, som konkluderer, at vandsektorloven koster forbrugerne millioner af kroner'. Analysen viser, at effektiviseringspotentialet ved vandsektorloven udgør 0,70 kroner og omkostningerne 0,80 kroner per kubikmeter vand. Så loven skulle koste 10 øre per kubikmeter vand.

Chef i Forsyningssekretariatet, Filip Sundram, siger:
- Foreningen af Vandværker i Danmark konklusion er forkert. Vandselskaber er monopoler, og de kan med fordel blive stillet over for krav, der presser dem til fortsat at effektivisere og sænke priserne på vand.

bi

Forsyningssekretariatet, der er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, fastsætter prislofter for landets kommunalt og privat ejede vandselskaber på baggrund af vandsektorloven. Prislofterne skal sikre, at selskaberne øger deres effektivitet, fordi der ikke er naturlig konkurrence mellem dem.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/styrelse-vandvaerker-tager-fejl

GDPR