Gennem en længere periode har det statsejede selskab Sund & Bælt med assistance fra Cowi været på jagt efter mere effektive metoder til analyse og udbedring af skinnenettet. Det har man nu fundet i form af Irissys (International Railway Inspection and Services System red.), som er udviklet af Erdmann Software.
Inspektionssystemet IRISSYS udnytter analysedata til at få et mere præcist indblik i jernbaneskinnernes tilstand. Dermed bliver det muligt at forebygge skader og undgå omkostningstunge reinvesteringer i skinnerne.
Det kan være med til at fordoble levetiden på skinnerne. Derfor forventer man er en besparelse via en forebyggende vedligeholdelsesstrategi på 16-17 mio. kr. over de næste 5-10 år, skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.
- Med et detaljeret indblik i skinnernes tilstand kan vi tidligere og mere præcist udpege og udbedre mindre skader, inden det kræver en decideret udskiftning af skinner, siger Bjarne Jørgensen, Direktør for Teknisk Drift & Vedligehold.
Konkret betyder implementeringen af den nye teknologi, at skinnernes levetid kan forlænges helt op til det dobbelte. Afhængigt af ydre betingelser som fx trafikbelastning kan der således være tale om en levetid på op til 60 år. Desuden er der en stor klimamæssig fordel ved den nye vedligeholdelsesstrategi.
- At Storebæltsbroen nu forventes at kunne stå dobbelt så længe som oprindeligt beregnet – med markante besparelser på forbindelsens samlede klimaaftryk som gevinst, slutter Bjarne Jørgensen.
Den nye datadrevne vedligeholdsstrategi skal i første omgang implementeres på Storebælts jernbanedel og på Øresundsbanen over Amager ud til Øresundsbron. Den vil forventeligt også blive implementeret på Sund & Bælts jernbanestrækninger i korridoren fra Kastrup til Rødby før åbningen af den kommende Femern-forbindelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.