
HORSENS: Med 17 nye super-skraldespande flytter affaldssortering nu også ind i bybilledet i Horsens. Og blandt flere funktioner kan de nye store affaldsspande ses i mørke og er designet, så måger og andre affaldsglade fugle ikke kan komme til, oplyser Horsens Kommune.
Horsens Kommune sætter nu gang i affaldssorteringen på gader og stræder med opsætningen af 17 nye super-skraldespande, som renoveringen af gågaden skrider frem.
Sorteringen vil foregå på samme måde som den, horsensianere kender fra deres affaldsspande hjemme under køkkenvasken. Derfor er de nye skraldespande delt op i fire forskellige rum med plads til at sortere henholdsvis rest-, mad-, papir- og emballageaffald hver for sig.
Den nye skraldespand er formet som en firkløver. Og generelt ligger der mange overvejelser bag designet af den nye spand. Blandt andet er der på baggrund af et ønske fra byrådet lavet specielle indkast til pantflasker og -dåser samt cigaretskod.
- I udviklingen har vi inddraget alle parter lige fra arkitekter til de skraldemænd, som skal tømme skraldespanden. Derudover med input fra Dansk Blindesamfund og Handicaprådet i Horsens udviklet taktile bogstaver og blindskrift, som sidder på toppen af spanden, siger Niels Holm Ørnstrup, civilingeniør i Affald og Genbrug.
På længere sigt er det planen, at der skal sættes lignende skraldespande op i nogle af sidegaderne til gågaden. Derudover indeholder kommunens nye ressourceplan, som netop er vedtaget, også et forslag om at sætte flere offentlige skraldespande til affaldssortering op i kommunen.
- De nye superskraldespande har en fluorescerende effekt, så de er nemme at spotte på afstand - også når det er mørkt.
- Piktogrammer og tekst, der tydeliggør, hvordan affaldet skal sorteres.
- Åbningerne er lavet sådan, at de passer til de forskellige typer af affald. På den måde er man sikker på, at fx pizzabakken havner blandt restaffald, hvor den hører til.
- Den er designet til at minimere problemet med måger, der går på skralderov. Designet gør nemlig, at de affaldsglade fugle ikke kan få fat på affaldet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.