dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Superpuljen støtter tre grønne kommuner

Ærø, Høje Taastrup og Bornholm får i alt 6 mio., fordi de går i front og viser, hvordan kommuner bedst reducerer CO2-udledningen
20. JAN 2014 12.57

ÆRØ / HØJE-TAASTRUP / BORNHOLM: De tre kommuner får støtte fra superpuljen til at udvikle bl.a. deres transportområde i en grønnere retning. Pengene går fx til at udvikle el-færgedrift til Ærø og bedre planlægning af trafikknudepunktet i Høje Taastrup. Bornholm får støtte til at fortsætte den grønne omstilling af øens energi, som regionskommunen allerede er i fuld gang med.

Høje-Taastrup vil kortlægge og analysere kommunens samlede transportarbejde og på den baggrund, lave et konkret indsatskatalog, der omfatter både kollektiv og individuel persontransport samt et særligt fokus på godstransport. Kommunen vil også udvikle infrastruktur- og forretningsmodeller for fossilfri transport til og fra Høje Taastrup Transportcenter, der er et logistisk knudepunkt i Østdanmark.

På Ærø er transporten også i centrum. Her skal pengene bl.a. gå til at udvikle et el-færgekoncept, som kan få stor relevans for en række andre danske kommuner og ø-samfund.

På Bornholm handler det om mere end transport. Her går pengene bl.a. til at fortsætte det gode strategiske energiarbejde, der har været i gang på øen i flere år. Kommunen er gået sammen med alle de væsentlige aktører for at omlægge Bornholm til grøn energi. Derfor modtager Bornholm også midler fra puljen til strategisk energiplanlægning i kommunerne (SEP).

 

 

Superpuljen udgør i alt 40 mio. kr., opdelt på følgende emner:

  • Bygningsintegrerede solceller 16,5 mio. kr.
  • Brintprogram 5,0 mio. kr.
  • Videnscenter for ressourcer 12,5 mio. kr.
  • Partnerskaber om pilotprojekter for kommunale klimaindsatser 6,0 mio. kr.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/superpuljen-stoetter-tre-groenne-kommuner

GDPR