dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Svendborg i bund med byggesagsbunken

Svendborg Kommune har fået positiv respons på det såkaldte 'nem-sag-princip' med fuldt oplyste ansøgninger

SVENDBORG: - Hen over sommeren kunne vi ved vores privatbyggesager nærmest sende byggetilladelsen i samme øjeblik, som ansøgningen kom ind ad døren. Men nu kan vi godt mærke, at der er kommet gang i byggeprojekterne igen, men det tager stadig kun kort tid at få en tilladelse, fortæller Kjeld Bussborg, direktør for Miljø og Teknik, Svendborg Kommune.

- Området fik tildelt ekstra ressourcer i foråret, og det er det, der nu er begyndt er slå igennem. Samtidig har vi ændret vores procedurer, så vi screener alle byggesagerne, så snart de kommer ind i huset.

Ud over sagsbehandlingstiden for byggesager er kommet i bund, har Svendborg Kommune også fået positiv respons på det såkaldte 'nem sag'.

- Nem sag-princippet gør det muligt for virksomheder at komme forrest i køen med deres erhvervsbyggesag, hvis de afleverer en fuldt oplyst ansøgning, der ikke samtidig kræver andre tilladelser eller lignende. Og det har virksomhederne taget rigtig godt imod, så det princip holder vi selvfølgelig fast i, slutter Kjeld Bussborg.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager i Svendborg Kommune ligger i øjeblikket på lige under tre uger i gennemsnit på privatbyggesager og under fire uger i gennemsnit på erhvervsbyggesager.

Der sidder i alt otte medarbejdere og behandler byggesager i kommunen. Samme afdeling løser også opgaver inden for udstykning, landzonetilladelser, naturbeskyttelse og ejendomsbeskatning.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/svendborg-i-bund-med-byggesagsbunken

GDPR