
SVENDBORG: Svendborg Kommune har bygget Danmarks første bæredygtige børneinstitution Humlebien. Mandag den 30. januar bliver Humlebien officielt udnævnt til DGNB-certificeret børnehave, oplyser MiljøForum Fyn.
Med den officielle anerkendelse af byggeriet står Svendborg Kommune nu med et byggeri, der er skabt til at holde i mindst 50 år.
Hos Green Building Council, der står bag den nationale bæredygtighedsordning for byggeri og udsteder DGNB-certificeringen, er man ikke i tvivl om værdien af det nye byggeri.
- Det er oplagt at optimere og dokumentere kvaliteten af bæredygtige parametre som indeklima, dagslys og akustik i bygninger der skal være rammen for indlæring de næste mange år. Det ser vi som et udtryk for at totaløkonomi er et vigtigt parameter uanset om man bygger en lille børnehave eller en stor campus, udtaler Mette Qvist, direktør Green Building Council Denmark.
Netop totaløkonomi og spørgsmålet om det offentlige har råd til at lade være med at bygge bæredygtige skoler og institutioner er omdrejningspunktet på konferencen af samme navn som afholdes mandag 30. januar i Svendborg og arrangeres af MiljøForum Fyn og Green Building Council.
Her præsenteres udover Humlebien også kommende institutions-projekter fra Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt Region Nord. De 75 konference-deltagere skal høre, hvordan man projekterer og opfører bæredygtige skolebygninger, børnehave og bosteder.
DGNB er den tyske bærdygtighedscertificering for bygninger, som blev lanceret i 2008.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.