
SVENDBORG: Et fund af pestcidet DMS har fået Svendborg Kommune til at lukke af for vandforsyningen fra Bjerreby Vandværk, oplyser kommunen. Målinger viser et indhold på 0,97 mg/l mod en grænseværdi på 0,1 mg/l - altså tale om en overskridelse på næsten 10 gange grænseværdien.
Trods overskridelsen vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at der ikke er nogen sundhedsrisiko for dem, der har drukket af vandet, siger overlæge Danny Haimes fra styrelsen. Bjerreby Vandværk ligger på Tåsinge og leverer vand til 352 forbrugere.
De forsynes indtil videre af Svendborg Vand, oplyser geolog Jakob Nørby fra Svendborg Kommune.
Bjerreby Vandværk vil straks undersøge sine tre boringer ved vandværket for indholdet af DMS, men oddsene er ret dårlige, for de ligger klos op af hinanden, siger Jakob Nørby. Vandværket arbejdede i forvejen på at finde et nyt sted at indvinde vand, men det er for tidligt at sige noget konkret om fremtiden, siger han.
Bjerreby Vandværk er et af 15 private vandværker i Svendborg Kommune, hvor Svendborg Vand står for forsyningen til omkring 60 pct. af borgerne. 650 ejendomme har egen vandforsyning.
Svendborg Kommune afventer resultaterne fra de øvrige private vandværker. På baggrund af fund af høje koncentrationer af DMS i nogle af Svendborg Vands og Oure Vandværks boringer er alle vandværker blevet bedt om at undersøge for DMS i drikkevandet hurtigst muligt.
Ifølge kommunen kan de høje fund af DMS skyldes, at der tidligere var mange frugtplantager rundt om på Sydfyn.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.