SVENDBORG: Borgmesterflertal og opposition i Svendborg Byråd har taget hul på positioneringen forud for KV17, tilsyneladende med indbygget tak for sidst for forløbet af konstitueringen efter KV13. Rekvisit for positioneringen er en lokalplan for et havnebyggeri, som de røde og de blå i fællesskab sendte i høring, men som S-spidskandidat Bo Hansen nu har trukket stikket på.
Borgmester Lars Erik Hornemann (V) beklager ifølge Fyns Amts Avis at Bo Hansen ikke tog en intern drøftelse af høringsfasens indsigelser mod lokalplanen før han offentligt meldte fra over for nogle af lokalplanens detaljer. Bo Hansen på sin side finde det absurd at kræve, at et oppositionsparti afstemmer sin holdning med sine politiske modstandere.
Bo Hansen påpeger over for avisen, at det er borgmesteren selv, der har valgt at have Socialdemokraterne som opposition i stedet for at han kunne have 'været en del af den politiske ledelse'. En henvisning til, at borgmesterflertallet selv satte sig på alle udvalgsformandsposterne efter KV13, og et forvarsel om hvordan stemningen kan tænkes at være på KV17-valgnatten.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.