SVENDBORG: Et tidligere landbrugsareal i Tved bliver omdannet til klimaskov med skovbryn, frugttræer, græsarealer og nye stier, skriver Fyens Stiftstidende. Skoven vil rumme rødel og lærk samt blomstrende og frugtbærende skovbrynsarter som hassel, røn, hyld og hunderose.
Tiltaget er et led i at nedbringe kommunens samlede CO2-udledning. Samtidigt med de nye beplantninger etableres nye opholdspladser og stier med henblik på rekreativ brug af området. Kommunen er på udkig efter andre områder til mere klimaskov.
- Vi leder efter mere jord og har finkæmmet vores egen uden at finde andre steder. Næste skridt bliver derfor at annoncere og efterspørge private, der kunne tænke sig at få rejst skov på deres jord, som vi så står for at plante, fortæller klima- og energikoordinator Charlotte Vesterlund.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.