dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Svendborg rykker for afgørelse i Scan-Hide-sag

Det er to år siden, at aftalen om rabat til Scan-Hide for rensning af deres spildevand blev erklæret ulovlig
KORT NYT
20. JUN 2012 14.48

SVENDBORG: Alligevel er det stadig borgerne i Svendborg, der betaler regningen, da Statsforvaltningen endnu ikke har taget stilling til den sidste del af sagen og givet lov til at hæve garveriets spildevandspris. Efter to års venten kræver Svendborg Kommune ifølge DR Fyn nu en afgørelse:

Sagen startede i efteråret 2009, hvor Magasinet 21 Søndag afslørede den ulovlige rabataftale, som den tidligere borgmester i Egebjerg Kommune, Mogens Johansen (S), indgik med Scan-Hide udenom byrådet. På papiret er aftalen uopsigelig før 2017. Men i juni 2010 slog Statsforvaltningen fast, at aftalen er ulovlig, fordi den strider med princippet om, at det er forureneren selv, der skal betale.

- Det er en tung sag, og desværre kommer vi ind i sommerferien, hvor den ene går på ferie og så den anden. Men vi gør det så hurtigt og så godt, vi kan, siger direktør Nina Würtz fra Statsforvaltningen Syd, der også skal vurdere, om tidligere borgmester Mogens Johansen kan straffes personligt for de tab, aftalen har påført kommunens borgere.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/svendborg-rykker-for-afgoerelse-i-scan-hide-sag

GDPR