SYDDANMARK: Svært tilskadekomne patienter kan blive fløjet direkte til Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, når sygehuset næste efterår får sin egen helikopterlandingsplads på taget af sygehuset. Region Syddanmark har netop modtaget 10 mio. kr. til indkøb af selve landingsplatformen fra A. P. Møller Fonden, oplyser regionen.
Regionen har længe haft en helikopterlandingsplads placeret direkte oven på sygehuset på ønskelisten, men har ikke haft alle pengene og derfor søgt efter eksterne midler til at medfinansiere. Med donationen på 10 mio. kr. tyder alt på, at projektet nu kan realiseres. Regionen skal betale alle tilpasninger, tilslutninger og forstærkninger af bygningerne. Det samlede budget for den nye heliport er 26,7 mio. kr.
Kritisk syge patienter i Sydvestjylland, der bliver hentet af en helikopter, bliver i dag typisk ikke fløjet direkte til sygehuset i Esbjerg, da helikopterne ikke kan lande tæt på sygehuset. Som regel er det derfor hurtigere at flyve direkte til et af regionens andre akutsygehuse i Kolding, Aabenraa eller Odense.
Formand for anlægs- og innovationsudvalget Karsten Uno Petersen (S) siger:
- Helikopterlandingspladsen på sygehuset bliver prikken over i´et på akutsygehuset i Esbjerg og vil betyde, at sydvestjyder kan komme betydeligt hurtigere i behandling, hvis de pludselig bliver kritisk syge eller kommer slemt til skade. Hvis alt går efter planen, kan heliporten stå færdig i efteråret 2019, så vi kan tage den i brug samtidig med den nye sengebygning, som vi også er ved at bygge på sygehuset.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.