
Region Skåne vil overtage de vedligeholdelsen af de svenske øresundstog. Sker det, mister DSB en årlig indtægt på ca. 200 mio. kr.
Det skyldes svensk utilfredshed med vedligeholdelsen af Øresundstogene og indebærer, at Region Skåne nu vil flytte service og vedligeholdelse til et nyt værksted som planlægges i Kärråkra udenfor Hässleholm, hvor et nyt svensk togværksted forventes at være klar i december 2016 og det skal desuden også kunne tage imod de danske Øresundstog. Der skriver Øresund News.
De 75 svenskejede Øresundstog er siden starten af 2000 blevet vedligeholdt ved DSB's togværksted El Togsæt i Helgoland udenfor København sammen med de 36 danskejede Øresundstog. Udvalget for kollektiv trafik i Skåne er meget kritisk over for El Togsæt og beskriver værkstedet i Helgoland som et 'ældre, urationelt, fejlplaceret og meget hårdt benyttet værkstedsanlæg'.
Vedligeholdelsen af Øresundstogene er tidligere blevet kritiseret af transportminister Magnus Heunicke for at tage for lang tid, så for mange tog er ude af drift. Noget som har kostet DSB millionbeløb i bøder til staten.
Et nyt værksted og lavere personaleudgifter
På torsdag skal Skånes regionstyrelse tage beslutning om fortsat planlægning af det nye værksted for Øresundstog i Kärråkra. Byggeriet forventes at koste mellem 800 og 960 mio. kr. regnet i 2019 års priser, afhængigt af om det kun er de 75 svenske Øresundstog eller også de 36 danskejede Øresundstog, som skal vedligeholdes der.
Gennem store udgiftsbesparelser forventes det nye værksted ikke at medføre nogle forøgede udgifter for Øresundstogene. Personaleudgifterne beregnes at blive 10 pct. lavere i Sverige samtidig med at vedligeholdelsen af togene forventes at blive mere effektiv i de nye lokaler. Besparelsen på 50 mio. kr. årligt forventes at kunne kompensere for de nye og dyrere lokaler, men tallene er endnu usikre, fremhæves det i beslutningsunderlaget til Region Skånes regionrådsstyrelse.
Sidste år betalte svenske Öresundstog AB 260 mio. svenske kroner for vedligeholdelse til DSB, svarende til cirka 200 mio. danske kroner. Vask og rengøring af togene kostede yderligere 70 mio. svenske kroner.
Det nye værksted for Øresundstog skal ifølge Regionstyrelsens beslutningsunderlag stå klar i december 2016. Region Skåne skal eje lokalerne og Öresundstog AB drive værkstedet.
Udvalget for kollektivtrafik i Region Skåne er hård i sin kritik af DSB's vedligeholdelse af Øresundstogene: 'Værkstedkapaciteten for at sikre høj service og kvalitet i den daglige vedligeholdelse af Øresundstogene og for at drive en effektiv og kontinuerlig vedligeholdelse af togene er utilstrækkeligt i dag. Den svenske del af Øresundstogene består i dag af 75 tog, som er helt afhængige af et ældre, urationelt, fejlplaceret og meget hårdt benyttet værkstedsanlæg i Danmark'.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.