THISTED: Sommermånederne har i flere år givet nogle thyboer udfordringer med maddiker i skraldespande. Med en ny aftager af bioaffald er det nu blevet muligt at lave et forsøg med alternative poser, oplyser kommunen. De velkendte brune papirposer bliver måske skiftet ud.
Hen over sommeren skal en forsøgsordning med 1.000 husstande nemlig vise, om nogle nye poser til bioaffald af 100 pct. genanvendt plastik kan blive en permanent løsning.
Det kan lyde mærkværdigt, at poser af plastik kan bruges til bioaffald, men det er der en forklaring på, fortæller Flemming Christensen, sektionsleder for Affald og Ejendomme:
- Vi har fået en ny aftager af bioaffaldet, der har erfaringer med, at poser af plastik nemt kan sorteres fra, når man håndterer bioaffaldet i anlæggene. Og det vil ikke forringe kvaliteten af bioaffaldet.
Fra Grindsted til Frederikshavn
I de varme måneder oplever en del borgere, at de nuværende brune papirposer bliver opløst i løbet af de 14 dage, der går mellem hver tømning af skraldespandene. Resultatet har været, at nogle oplever, der går maddiker i affaldet.
Og indtil nu har Thisted Kommune ikke haft mulighed for at løse udfordringerne ved at skifte posen, fordi det var kun papirsposen, som kommunens hidtidige aftager af bioaffald, Billund Vand i Grindsted, kunne håndtere. Ny aftager bliver Gemidan i Frederikshavn.
Når forsøgsordningen er afsluttet, vil de nye affaldsposer bliver evalueret. De første 1.000, der henvender sig, får mulighed for at deltage i forsøgsordningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.