
Nu kan kommunerne søge en pulje, som støtter pilotprojekter, der er tænkt helhedsorienteret. Det vil sige, at projekterne på samme tid kan beskytte byerne mod oversvømmelse og skabe attraktive byområder. I første omgang de kommuner, der selv er begyndt på at løse udfordringerne.
Puljen er første ansøgningsrunde i et partnerskab, som Miljø- og Fødevareministeriet og Realdania lancerede i august 2018.
- Mange kommuner har forebyggelse mod oversvømmelse til at stå højt på to-do-listen. Selv om det kan lyde enkelt, er det en ganske kompleks opgave. Hvilke aspekter bør der tages højde for i en helhedsløsning, og hvordan kan der skabes merværdi. Kommunerne har her en unik mulighed for at søge om vejledning og finansiering til projekter, hvor beskyttelsen mod havet tænkes sammen med byudvikling, siger kystdirektør i Naturstyrelsen Merete Løvschall.
I første ansøgningsrunde kan kommuner, som allerede har udvist en særlig opmærksomhed på klimaudfordringen og er langt fremme med helhedsløsninger om oversvømmelsesbeskyttelse, søge om tilskud til udvikling af nytænkende og helhedsorienterede løsninger. Det vil sige løsninger, hvor både planlægning, sikring og beredskab tænkes sammen.
De kommuner, som vælges ud, vil få hjælp til udvikling af deres pilotprojekter og konkret eksempelvis få hjælp fra rådgivere og forskere. Det forventes, at der i første ansøgningsrunde vil være tale om støtte til cirka ti pilotprojekter, som der er afsat ti mio. kr. til. På et senere tidspunkt vil enkelte af disse kommuner så kunne opnå støtte til realisering af pilotprojekterne.
I anden ansøgningsrunde vil kommuner, som er i gang med en proces om oversvømmelsesbeskyttelse, men endnu ikke helt så langt med projekterne, kunne ansøge om støtte til plan- og procesprojekter. Det forventes, at der åbnes for anden ansøgningsrunde i 2020.
ka
Partnerskabet er en del af Realdanias samlede kampagne om Byer og havvandsstigninger og løber frem til 2022. Læs mere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.