Til forsvar for ungdommen

Det er ingen nyhed, at de danske unges valgdeltagelse ved sidste kommunalvalg var svimlende lav: Under 50 pct. af de unge i aldersgruppen 18-29 år satte deres kryds på den lokale stemmeseddel i 2009. Og meget tyder på, at det billede ikke ændrer sig væsentligt ved kommunalvalget i år.

Statistikkerne tegner altså et billede af en ungdomsgeneration, der ikke tager del i, hvordan vores samfund skal udvikle sig - men afspejler de triste tal reelt de unges lyst til demokratisk deltagelse? Gider de unge simpelthen ikke tage del i samfundet og udviklingen af rammerne om deres hverdagsliv? Og er den næste generation kun bekymret for deres individuelle ve og vel?

Vores svar må være et rungende nej: Med projektet 12 byer på 12 måneder har vi gennem det sidste år besøgt 12 forskellige kommuner og talt med unge om deres tanker og drømme for de steder, de bor. Vi har mødt unge med energi, visioner og lyst til at gøre en forskel. I hvert fald, når de først har fået at vide, at de har mulighed for det. Det har været en interessant og lærerig rejse.

Især fordi vi har fundet ud af, at der i virkeligheden ikke skal særligt meget til at ændre ved status quo: Alene visheden om, at man som ung har mulighed for aktivt at gøre noget og ændre ved tingene, har fungeret som en øjenåbner og inspireret til mere engagement.

Nye kulturer for ungedeltagelse
Det er måske en banal pointe, at unge ikke taler det samme sprog som 'systemet' - her kommunalpolitikerne og det administrative personale. Og de kanaler, der i dag giver adgang til demokratisk deltagelse, henvender sig bestemt ikke til størstedelen af de unge, vi har mødt på vores tur: At stille sig op på et borgermøde og tale for sin sag er der fx ikke mange 14- eller 18-årige, der har lyst til, og reglerne for hvor og hvornår man ellers kan henvende sig, er ikke så lette at forstå. Vi kan som samfund selvfølgelig godt slå det hen og insistere på, at de unge bare skal indrette sig efter de gældende rammer for deltagelse og indflydelse, men det er umiddelbart ikke en holdning, vi kommer særlig langt med.

Tværtimod er der behov for en forståelse og accept af de forskellige udgangspunkter, der er i forhold til at tage aktivt del i demokratiet og dermed det samfund, der omgiver os - unge som gamle. Med afsæt i en sådan forståelse kan vi åbne for den nødvendige nytænkning. En nytænkning, som der i høj grad er er behov for, når vi skal udvikle nye konkrete redskaber og kulturer for ungedeltagelse i Danmark.

Fokus skal flyttes fra den formelle repræsentation til en medborgerskabsforståelse, der i højere grad bygger på de unges faktiske deltagelse nu og her. Det vil kunne danne grobund for en innovativ demokratikultur - hvor fokus er på, at de forskellige aktører skaber resultater sammen, og hvor udfoldelsen af demokratiet i praksis - en 'demokrati-gørelse' - er det centrale.

Lyst til at deltage
Selvom embedsmænd, lokalpolitikere og unge taler forskellige sprog og med forskellige udgangspunkter, så er der mulighed for, at mødes om fælles projekter, initiativer og visioner, som eksempelvis den lokale festival, en udendørsbiograf, fællesspisning eller opbygningen af det nye ungehus eller byens plads. Politik er nemlig ikke kun det at afgive sin stemme hvert fjerde år. Det er også at udfolde demokratiet gennem deltagelse i samfundet - og at se sin egen rolle og betydning for det fælles.

Pointen er ikke, at 'nu og her'-demokratiet skal erodere de traditionelle, repræsentative demokratiske strukturer. Tværtimod. Fokus på handling og samskabelse i konkrete initiativer er med til at skabe bevidsthed om ens egen demokratiske rolle, som kan give en større lyst til at deltage: Hvis 14-årige bliver budt velkommen til at deltage i demokratiet i praksis, er sandsynligheden for, at de som 18-årige kan se mening i at sætte deres kryds ved kommunalvalgene, så meget desto større.

Kopi af de voksnes system
De unge skal derfor ikke nødvendigvis indgå i demokratiet i traditionel forstand for at få stemplet som aktive medborgere. Der er ingen grund til at kopiere 'de voksnes demokrati' og lade det være den eneste arena for unge at udfolde sig i. Mange kommuner har allerede vist, at de tager de unge medborgere seriøst og givet dem et talerør gennem forskellige ungeråd. Initiativer, der mange steder fungerer, men som også appellerer til en meget afgrænset ungegruppe.

Et ungeråd er derfor ikke nødvendigvis lig med en bred forankring af lokaldemokratiet uden for rådets vægge. Der er lige så få unge, der finder ungerådene interessante, som voksne, der stiller op til byrådet.

Men hvorfor ikke tænke i nye baner, så der er flere, der får lyst til at være med, så det på sigt kan blive mere attraktivt at deltage i nye samarbejdsnetværk? Vi skal arbejde for at lokalisere, mobilisere og understøtte de unge, der har et drive for at igangsætte og udvikle projekter og som over tid vil kunne skabe en ny, aktiv ungekultur til inspiration for alle.
I sidste ende er det i højere grad de voksne, der skal lære en ny måde at bedrive demokrati i praksis på, end det er de unge, der skal indordne sig og kopiere de voksnes deltagelseskultur. Det kunne alle lære noget af.

Louise von Müllen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen, projektledere på 12 byer på 12 måneder og indehavere af konsulent- og analysevirksomheden 12byer I/S

Projektet 12 byer på 12 måneder har udviklet en række nye metoder til at undersøge, hvordan unge bruger deres byer i 2012/1013 - og hvad de drømmer om.
Som en del af projektet har de unge, politikere og embedsmænd sammen skulle tale om den enkelte bys potentialer og finde nye rammer for at realisere fremtidens bedre byer.
Disse perspektiver - og mange nye - vil blive taget med videre, når Foreningen for Demokratiske Ungdomskonferencer i marts 2014 afholder konferencen CityLAB, hvor alle landets kommuner inviteres til at udvikle konkrete cases i samarbejde mellem unge, planlæggere og politikere.