JAMMERBUGT: I november sidste år rejste en række eksperter kritik af håndteringen af borgmester i Jammerbugt Mogens Gades (V) private byggesag, hvor han blev kritiseret for i en mail til forvaltningen at have skubbet på sagsbehandlingen. Men Ankestyrelsen vil ikke gå ind i sagen, oplyser Nordjyske.
Gades byggeri krævede en dispensation fra lokalplanen. Og som professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing dengang sagde til Nordjyske: "Der kan jo nemt opstå det problem, at de ansatte jo gerne vil behandle deres chef godt. Derfor kan man jo rejse det spørgsmål, om hele forvaltningen bliver inhabil".
- Det var utroligt hårdt at blive angrebet på min hæderlighed og blive anklaget for magtmisbrug. Det var virkelig sårende. Den her afgørelse viser, at jeg er en ærlig mand, der bruger min energi på at stå i spidsen for kommunen, og ikke agerer for egen vindings skyld, siger Gade, der selv havde sendt sagen til det kommunale tilsyn for en vurdering.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.