NORDFYN / KERTEMINDE: To borgmestre på Fyn beskylder detailkæden Rema 1000 og dens udviklingsdirektør Stephan Sørensen for useriøse forretningsmetoder, skriver EjendomsWatch.
I Nordfyns Kommune har borgmester Morten Andersen (V) direkte bedt Stephan Sørensen om en offentlig undskyldning, efter at han har truet med sagsanlæg og beskyldt kommunen for inkompetence, da man sidste år valgte Coop i stedet for Rema 1000 til et butiksprojekt.
- Den her kritik handler for mig at se alene om, at han ikke har fået det, som han gerne ville have det, siger borgmesteren til EjendomsWatch.
En næsten ens oplevelse har Kasper Ejsing Olesen (S), der er borgmester i Kerteminde. Her stævnede detailkæden i 2021 kommunen, efter at Salling Group løb med en kommunal byggegrund for næsen af Rema 1000. Detailkæden droppede dog sagen, da man fik øje på en anden grund i kommunen, der konsekvent har afvist Rema-direktørens beskyldninger om lovstridig forvaltning.
- Jeg forstår simpelthen ikke, at Rema – der har samarbejde med så mange kommuner – ønsker at lade sig repræsentere af sådan nogle arbejdsmetoder, siger Kasper Ejsing Olesen til EjendomsWatch.
Rema 1000's kommunikationschef Jonas Schrøder oplyser, at Rema 1000 har klaget over sagen i Nordfyns Kommune til det kommunale tilsyn og afventer en afgørelse, mens man ikke ønsker at kommentere kritikken fra Kerteminde Kommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.