dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Sydvestjysk Sygehus

To indsigelser rokker næppe ved helikopterlandingsplads

Omkring 90 landinger om året vurderer Region Syddanmark at der vil være behov for ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

ESBJERG: Støjgener, rystelser og faldende ejendomspriser er nogle af de bekymringer, naboer til en kommende helikopterlandingsplads på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg har givet udtryk for i to indsigelse mod planerne, heraf den ene fra en boligforening.

Helikopterlandingspladsen skal placeres højt, 35-40 meter over terræn, idet minimumshøjden bestemmes af, hvilke typer helikoptere, der skal kunne lande på sygehuset. Ifølge DR Syd forventer man ikke fra politisk hold, at indsigelserne vil forhindre, at projektet bliver til virkelighed.

Helikopterlandingspladsen er en del af en landsdækkende ordning, hvor både lægehelikoptere og forsvarets helikoptere indgår i beredskabet. Helikopterlandingspladsen skal kun bruges til sygehusrelateret flyvning, og kun når der modtages akutte patienter til behandling. Efter Region Syddanmarks vurdering vil det betyde omkring 90 helikopterlandinger ved sygehuset om året.

- Det er vigtigt, at helikopterlandingspladsen bliver etableret i forbindelse med fremtidssikringen af sygehuset i Esbjerg. Jeg håber og tror, at vi fra udvalget vil indstille til byrådet, at den vil blive vedtaget, siger plan- og miljøudvalgsformand John Snedker (S) til DR Syd.

Han siger dog også, at der bliver set på indsigelserne 'med stor alvor'.

- Vi vil nøje sammen med forvaltningen se på, hvad er konsekvenserne af den her landingsplads. Og hvordan er bekymringen i forhold til vigtigheden af, at man en gang imellem har brug for en helikopter til syge mennesker, siger John Snedker til DR Syd.

Støj fra sygehusrelateret helikopterflyvning er ikke omfattet af Miljøbeskyttelseslovens støjregulering. Landingspladsen behøver derfor ikke en miljøgodkendelse og er ikke omfattet af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for flystøj fra flyvepladser. VVM-redegørelsen konkluderer, at der vil være støjpåvirkning med rystelser og vibrationer samt vindpåvirkning, men det vurderes, at den samlede støjpåvirkning inklusiv antallet af starter og landinger vil være moderat.

Plan- og Miljøudvalget behandler sagen tirsdag.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/to-indsigelser-rokker-naeppe-ved-helikopterlandingsplads

GDPR