dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

To kommuner vinder sag mod Niras

Væsentlige fejl i kontrolbud under brandslukningsudbud på Djursland kostede erstatning til Falck, men en sag mod rådgiveren hjalp
2. SEP 2013 9.06

NORDDJURS / SYDDJURS: Da Syddjurs og Norddjurs kommuner i 2009 sendte brandslukningen i udbud, vandt det fælleskommunale Brand og Redning Djursland udbuddet, fordi deres kontrolbud var markant billigere end det konkurrerende tilbud fra Falck. Men Falck klagede over kontrolbuddet, og det viste sig, at det indeholdt en række væsentlige fejl, som gjorde prisen alt for lav. Det kostede kommunerne en erstatning på 100.000 kr. til Falck.

Men nu har de to kommuner ifølge beredskabsinfo vundet en retssag mod det konsulentfirma, som hjalp med at udarbejde kontrolbuddet - Niras -  og dermed får kommunerne både konsulenternes honorar tilbage og en erstatning, der dækker betalingen til Falck.

I kontrolbuddet var der i sin tid regnefejl for flere mio. kr., hvoraf nogle var helt simple sammenlægningsfejl, mens andre handlede om fejlvurdering af brandkøretøjernes værdi og manglende indregning af afskrivninger.

I alt skal NIRAS med renter og sagsomkostninger betale 311.000 kr. til de to kommuner.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/to-kommuner-vinder-sag-mod-niras

GDPR