dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Finn Frandsen, Polfoto.

Tønder-elever gratis med Arriva-tog

I et forsøg bliver ordningen med gratis buskørsel for skoleeleverne i Tønder Kommune udvidet til også at omfatte Arrivas tog

TØNDER: I samarbejde med Arriva Tog og Sydtrafik har Tønder Kommune indgået en ny aftale, som sikrer, at alle skoleelever i Tønder Kommune kan køre gratis med både tog og bus inden for kommunens grænser. Ikke kun til og fra skole, men også i fritiden til alle andre formål, oplyser kommunen.

Fra skoleåret 2014/2015 fik eleverne mulighed for at køre gratis med bus, og nu udvides ordningen altså med tog. Ordningen omfatter alle skolesøgende børn i 0.-10. klasse både på de kommunale skoler og de private skoler. Der er tale om en forsøgsordning for skoleåret 2015/2016, og der vil senere blive foretaget en undersøgelse af, hvor meget ordningen benyttes.

Arriva ser frem til at betjene flere skoleelever også i fritiden. Salgschef Winnie Højer udtaler:

- Med dette tiltag kan vi som lokal operatør være med til at få hverdag, fritid og transport til at hænge sammen for kommunens unge borgere, og det vil vi rigtig gerne. Og så ser vi frem til at få endnu flere børn og unge til at benytte sig af kollektiv transport, for gode vaner i voksenlivet etableres jo gerne fra barnsben. Så vi synes, det er skønt at kunne byde velkommen til endnu flere passagerer i vores tog.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/toender-elever-gratis-med-arriva-tog

GDPR