
TØNDER: Til sommer går et projekt i gang med at etablere fem stryg i Brede Å og Lobæk. Strygene kommer til at ligne naturlige stryg med lavt vand, hurtig strøm og masser af sten og grus på bunden, oplyser Tønder Kommune.
De nye stryg vil forbedre forholdene for dyre- og plantelivet i Brede Å, da rigtig mange arter lever på de iltrige, grusede og lavvandede strækninger i vandløbet.
- Det bliver det vildeste og fedeste projekt, vi endnu har lavet i Brede Å, og det er et stort skridt på vej mod at få større fiskebestande og mere natur i Brede Å, siger Torben Hansen, der er formand for Vandplejen i Brede Å Lystfiskerforening, og fortsætter:
- Siden genslyngningsprojekterne tilbage i 90'erne og 00'erne er der ikke lavet projekter af denne størrelsesorden i Brede Å. Vi er enormt glade for, at vores lille forening har kunnet samle så meget støtte ind til et så visionært projekt som dette.
Også fiskebiolog fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert, der har hjulpet foreningen med fondsansøgninger og faglig sparring, er positiv overfor projektet.
- Det vil helt sikkert bidrage til at gøre vandløbets og ådalens dyreliv mere spændende og varieret. Men det vil især være til gavn for en fiskeart som den unikke snæbel, ligesom bestanden af laks og havørred også vil få et boost, siger fiskebiolog fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert, der har hjulpet med fondsansøgninger og faglig sparring.
Ud over at genskabe gode forhold for fisk, smådyr og planter er formålet også at skabe bedre vilkår for formidling af livet i vandløbene. På de lavvandede stryg udlægges der store sten, så man kan komme tørskoet ud midt i åen.
- Det er lykkedes Brede Å Lystfiskerforening at få samlet knap to mio. kr. fra 15. Juni Fonden, Markus Jebsen Naturpulje, Dansk Laksefond og Den Jyske Sparekasse samt foreningens egne midler.
- Projektet støttes desuden af DTU Aqua i Silkeborg, Danmarks Sportsfiskerforbund og Tønder Kommune, som står for at gennemføre projektet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.