TØNDER / AABENRAA / SØNDERBORG: Det er 20 år siden, at et godstog sidst kørte på Tønder-Tinglev-banen. Nu kan den tilgroede jernbanes skæbne blive afgjort, skriver JydskeVestkysten. I Tønder indstiller Klima-, vækst og udviklingsudvalget nu til, at der foretages en analyse og vurdering af mulighederne for fremtidig kørsel på banen.
- Vi skal have talt med erhvervslivet, Aabenraa Kommune og Sønderborg Kommune, om der er en mulighed for en afklaring, siger udvalgsformand Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten).
Avisen har indhentet foreløbigt positive kommentarer fra de to andre kommuners borgmestre. Analysen og vurderingen vil blive et af en række forslag fra Tønder Kommune til Udviklings Råd Sønderjylland (URS), der udformer en fremtidig infrastrukturplan i hele Sønderjylland.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.