dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Topembedsmand fortav milliontab i Aarhus

Manglende BBR-registrering ligger bag, at både stat og kommune er gået glip af millioner

AARHUS: Aarhus kan have udsigt til at have mistet op mod 69 mio. kr. på grund af manglende BBR-registrering. Derfor skal teknikrådmand Kristian Würtz (S) i dag orientere byrådet om forløbet, og der er behov for at undersøge sagen, så der kan placeres et ansvar, mener flere byrådsmedlemmer som reaktion på, at Erik Jespersen, direktør i Teknik og Miljø, i månedsvis fortav, at kommunen og staten havde tabt mange penge i sagen.

Allerede i oktober 2013 fik Erik Jespersen kendskab til milliontabet. Ifølge en redegørelse blev teknikrådmanden i slutningen af januar 2014 orienteret om udfordringerne på BBR-området. Der var 'imidlertid ikke fokus på de økonomiske konsekvenser ifm. udfordringerne,' står der. Borgmesteren blev ‘overordnet orienteret' omkring budgetlægningsprocessen i august 2014. Men først i december 2014, da JP Aarhus afslørede milliontabet, informerede borgmesteren og rådmanden byrådet om brøleren.

KMD vurderer i en rapport, som avisen har fået aktindsigt i, at både kommunen og staten er gået glip af millioner af kroner. Årsagen er, at BBR-oplysningerne bruges til at udregne både ejendomsskat, dækningsbidrag og udligningstilskud, men da kommunen i hundredvis af tilfælde har forsømt at opdatere registret med nye bygninger, ser det ud, som om de ikke er blevet bygget, og dermed har det ikke været muligt at opkræve skat af dem.

Sagen har nu rullet siden begyndelsen af december, og dknyt dækker sagen fra byrådsmødet i Aarhus i aften.

rp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/topembedsmand-fortav-milliontab-i-aarhus

GDPR