dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Total får tilladelse til to nye kemikalier

Naturstyrelsen vurderer ikke, at de nye stoffer øger risikoen. Men de ni kemikalier som betød borestop, må stadig ikke anvendes
19. MAJ 2015 14.16

FREDERIKSHAVN: Naturstyrelsen har i dag afgjort, at det franske energiselskab Total kan benytte to nye kemikalier i forbindelse med prøveboringen efter skifergas i Nordjylland. Det drejer sig om kemikalier, som man vil tilsætte boremudderet i den del af boringen, der ligger under grundvandszonen. Man vil bruge i alt 200 liter til at forhindre skum- og lugtgener, oplyser Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen har hørt Energistyrelsen, som ikke har haft bemærkninger - og Naturstyrelsen har bedt Miljøstyrelsen om at vurdere kemikaliernes farlighed. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at man ikke øger risikoen ved projektet - herunder risiko for udslip af kemikalier - ved at bruge de to nye kemikalier i forhold til det, som allerede er beskrevet og tilladt.

På den baggrund vurderer Naturstyrelsen, at projektet vil være lige så sikkert som før, selv om man anvender de to nye kemikalier, især fordi de anvendes under grundvandszonen og i så små mængder, at det ikke kan være til skade for miljøet. Projektændringer, der ikke kan være til skade for miljøet, kan gennemføres uden en forudgående VVM-screeningsprocedure.

De to kemikalier er anmeldt 13. maj 2015, og sagen er derfor uafhængig af den anmeldelse efter VVM-reglerne om anvendelse af ni nye kemikalier, som for tiden behandles i en såkaldt VVM-screening af Naturstyrelsen. Dermed kan Total nu fortsætte prøveboringen i overensstemmelse med den oprindelige VVM-redegørelse plus de to nye kemikalier. De ni tidligere anmeldte kemikalier må fortsat ikke benyttes, pointerer Naturstyrelsen.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/total-faar-tilladelse-til-to-nye-kemikalier

GDPR