dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Total stopper skifergas-jagt i Nordsjælland

Analyser af resultaterne viser, at skiferformationerne i regionen ligger for dybt og er for tynde
21. MAJ 2015 15.13

Det franske energiselskab Total indstiller efterforskningen efter skifergas i Nordsjælland, erfarer Finans.

Ifølge en central placeret kilde er der formentlig ikke gas nok i undergrunden til, at indvinding af skifergas kan betale sig. Derfor har Total besluttet at stoppe jagten på den kontroversielle energiform i regionen.

Total bekræfter over for Finans, at selskabet er i dialog med Energistyrelsen om at indstille efterforskningen i sin licens i Nordsjælland, men siger samtidig, at en aftale ikke er færdigforhandlet endnu. Derfor venter selskabet med at udtale sig.

Total har gennemført en række luftbårne undersøgelser af geologien i Nordsjælland. Ifølge Finans oplysninger viser analyser af resultaterne, at skiferformationerne i regionen ligger for dybt og er for tynde.

Stærk skepsis
Flere kommuner har udtrykt stærk skepsis over for udsigten til jagt på skifergas i deres områder, og en række byråd har haft afstemninger, der gik i mod efterforskningsboringer.

Total fortsætter sin efterforskningsboring i Nordjylland, hvor selskabet har sin anden licens.

Energistyrelsen besluttede den 5. maj, at borearbejdet i Nordjylland skulle indstilles, da styrelsen havde konstateret en overtrædelse af et vilkår i styrelsens godkendelse.

Total blev derefter bedt om at redegøre for hændelsesforløbet og har siden fået tilladelse til at fortsætte prøveboringen.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/total-stopper-skifergas-jagt-i-nordsjaelland

GDPR