
AARHUS: Et af Danmarks største kraftvarmeværker er klar til at levere grøn fjernvarme til Aarhus og omegn, svarende til omkring 225.000 aarhusianeres varmeforbrug. Efter godt to års intenst arbejde med at ombygge Studstrupværket er kraftværket nu i stand til at fyre med træpiller i stedet for kul, oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
- Det giver et markant bidrag til den grønne omstilling i Danmark, og vi tager et stort skridt i retning af et energisystem, der er grønt, uafhængigt og økonomisk bæredygtigt, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG Energy.
En milepæl for Aarhus’ klimamål
Den netop overståede ombygning af Studstrupværket er den største enkeltstående begivenhed i hele den grønne omstilling af Aarhus.
Omstillingen fra kul til træpiller på Studstrupværket giver ikke bare den største samlede CO2-reduktion i Aarhus til dato, men er også den største danske konvertering til grøn energi.
- Den grønne varme betyder, at alle aarhusianere får deres årlige CO2-udledning reduceret med et ton og dermed går fra seks til fem ton pr. år pr. indbygger, siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø.
Ud over omstillingen fra kul til træpiller, etablerede Affald Varme Aarhus to store elkedler på Studstrupværket for halvandet år siden. Med dem kan værket bruge el til at producere fjernvarme, når vindmøllerne i Danmark kører på fuld kraft, og elpriserne er lave.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.