Lokale og Anlægsfonden har udvalgt tre kommende idrætshaller i Greve, Slagelse og Kalundborg kommuner til at blive videreudviklet i fondens særlige indsats 'Nye tider - Nye haller'. Hver hal kan få op til 10 mio. kr. i støtte, hvis de udvikles til moderne bud på en ny idrætshal.
De tre valgte projekter er:
- Velfærds- og væksthus for idræt i Karlslunde i Greve Kommune
En ny idrætshal ved Strandskolen i Karlslunde, som kan rumme de mange selvorganiserede idrætsudøvere, der ikke er aktive i foreninger, samtidig med, at foreningslivet også kan udvikle sig yderligere i den nye facilitet. Projektet vil derfor både rette sig mod de traditionelle idrætsgrene og mod parkour, crossfit, skatere og dansere. Der er også tænkt i nye brugergrupper i musik og billedkunst og i aktivt udeliv.
Forventet størrelse: Ca. 2.000 m²
Forventet anlægsbudget: Ca. 30 mio. kr. - Fysisk og åndelig udvikling i nye rammer i Slagelse
En ny idrætshal i Slagelse som en del af et nyt campusområde centralt i byen. Idrætshallen bliver dermed et sted, hvor studerende kan være aktive både i undervisningen og i fritiden. Samtidig skal det være en idrætshal, der er åben for alle borgere i Slagelse. Hallen indrettes til udvikling af motorik, bevægelse, forskellige boldspil - både de traditionelle og de lidt nyere som fx floorball - gadeidræt. Men også til yoga og dans.
Forventet størrelse: Ca. 2.000 m²
Forventet anlægsbudget: Ca. 35 mio. kr. - Kultur- og bevægelsespark i Høng i Kalundborg Kommune
En ny idrætshal i Høng som lokalt samlingspunkt, en drivkraft for Høng, der skal være med til at gøre byen til et attraktivt sted at bo. Hallen skal indgå i et samspil med udeaktiviteter både i foreningslivet og for de selvorganiserede. Samtidig skal Kultur- og bevægelsesparken blive et socialt samlingssted med plads til traditionelle idrætsaktiviteter, men også faciliteter til kampsport og alt det, der ikke direkte handler om aktiv idræt. Som fx café, sociale opholdsmuligheder, musik, teater, foredrag, foreningsmøder og behandlingsmuligheder som fysioterapi.
Forventet størrelse: Ca. 3.000 m²
Forventet anlægsbudget: Ca. 45 mio. kr.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.