dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Trekanten på vej med gyldent gyllefællesskab

Landboforeninger og de seks kommuner i Trekantområdet foreslår nu alle husdyrproducenter at gå sammen om fælles produktion af biogas

Svineproducenter, kvægavlere, fjerkræavlere og pelsdyravlere inviteres nu til stormøde om udvikling af biogas i Trekantområdet. Det er Trekantområdet Danmark, der har regnet på den økonomiske gevinst ved at producere biogas af husdyrgødning i området og fundet, at der er et stort potentiale, hvis man går sammen om projektet.

- Det fantastiske ved projektet er, at vi laver energi af noget, som vi normalt kun bruger som gødning. Samtidig støtter vi det fremtidige flexible energisystem, idet vi kan lagre gassen og bruge af den, når vi har behov for det modsat for eksempel vind energi, forklarer Peter Lind, chefkonsulent fra Trekantområdet Danmark.

Stanken reduceres
En positiv sidegevinst ved processen er, at den gylle, der er behandlet, lugter mindre, når den kommer tilbage og skal spredes ud over markerne. Samtidig bliver sammensætningen af næringsstofferne forbedret af processen, så det optages bedre af planterne. Sidstnævnte gør, at udsivningen til grundvandet bliver mindre. Formanden for Trekantområdet Danmark Jørn Pedersen mener, projektet både er godt for miljø og økonomi og kan skabe flere nye arbejdspladser i Trekantområdet.

- Projektet giver stor mening i forhold til de fremtidige CO2-målsætninger, som kommunerne har sat sig. Vi bor i et område med mange landmænd, og det gør det endnu mere interessant. Oven i det er der god økonomi og flere arbejdspladser i det, siger formand for Trekantområdet Danmark Jørn Pedersen.

Det er tirsdag den 9. oktober, at alle interesserede opfordres til at møde op og give deres mening tilkende til projektet.

lcl

 

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/trekanten-paa-vej-med-gyldent-gyllefaellesskab

GDPR